Sprog
 

Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade

Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade. På en uge fik parkeringspladserne ved en ejendom i Nansensgade nr. 25-31 ”tag over hovedet”.

Ved at bruge Nemt Fundament, som skrues igennem den eksisterende belægning, undgik boligforeningen KAB byggerod i ugevis.

De overdækkede P-pladser blev færdige en uge førend planlagt – og ud over at være hurtigt at montere, er skruefundamentet også både billigere og mindre pladskrævende end alternative løsninger.

Under byggeriet var det således kun få beboere fra ejendommen, som måtte finde alternative parkeringspladser i nogle dage, mens de nye carporte blev monteret.

”Byggeprocessen var meget kortere med skruefundamentet end ved traditionelt byggeri,” siger Jan Droob, der er driftsleder for flere KAB ejendomme i København K. Han er meget tilfreds med skruefundamentet og mener, at det også kan bruges til meget andet end carporte:

”Hvis vi eksempelvis skal have forbedret et af vores gårdmiljøer med et legehus, en overdækket terrasse eller lignende, så vil det være oplagt at samarbejde med Nemt Fundament igen. Byggeprocessen skaber utrolig få gener for beboerne.”

DSA Arkitekter stod for at tegne og projektere carportene. Målet var en vedligeholdelsesfri, funktionel og æstetisk enkelt løsning, samtidig med at der skulle tages hensyn til afledning af vand jf. LAR (Lokal Afledning af Regnvand):

”Jeg havde ingen erfaringer med Nemt Fundament inden denne opgave, men jeg er meget imponeret over systemet, som efter min mening har en række fordele,” siger Jørgen Taxholm fra DSA Arkitekter og fortsætter:

”Det gik op for mig, at den eksisterende belægning ikke blev ødelagt, hvilket var noget overraskende. Desuden er det ubegribeligt hurtigt at montere skruefundamenterne. Hele opgaven blev lavet som et byggesæt, der blev kørt ind på pladsen og etableret i én arbejdsgang. Uden den store gene for beboerne. Desuden kunne vi justere højden på de enkelte skruefundamenter, hvilket viste sig at være en stor fordel, da terrænet faldt en halv meter, og vi skulle udligne dette fald til en vandret konstruktion.”

Rune Roepstorff Nissen fra Nemt Fundament er også meget tilfreds med det endelige resultat i Nansensgade og siger:

”Vi vil gerne etablere lignende carport-løsninger igen. For byggeriet er både pænt, veldimensioneret og harmonisk. Vi forventer også, at carportene er vedligeholdelsesfrie, medmindre der ikke sker skader på grund af hærværk, påkørsler eller andet uforudset.”

 

Kontaktoplysninger

 

Nemt Fundament

Rune Roepstorff Nissen
Gammel Hareskovvej 279
Hareskovby
3500 Værløse

E-mail: rune(at)nemtfundament.dk
Telefon: +45(0)2872 7306