Sprog
 

KRINNER Skruefundamenter: Virksomheden

Nemt Fundament er eneforhandler af KRINNER’s skruefundament i Danmark og på Island, Færøerne samt Grønland. Vi står for salget og udviklingen af skruefundamenter og funderingsløsninger i disse lande.

Skruefundamentet er et forsikringsgodkendt fundament, der er nemt og hurtigt at installere, har en lang holdbarhed, og som kan både flyttes og genbruges. Denne metode til fundering sparer ikke kun tid og penge, men skåner ressourcerne og giver mange nye muligheder for byggeri.

Vores skruefundament er lige så stærkt og sikkert som et betonfundament. Til gengæld etableres skruefundamentet helt uden opgravning, hvilket betyder, at det er muligt at arbejde uden at ødelægge eksisterende beplantning og belægning. Fundamentet kan etableres igennem eksisterende belægninger som fx fliser og asfalt.

KRINNER’s skruefundamenter er CE-mærkede af stålindustrien i henhold til design class DIN EN 1090 EXC2. Denne certificering stiller krav til procedurer, sporbarhed, uddannelse og kvalitetskontrol. Det betyder også, at fundamenterne bl.a. er godkendt til byggerier af beboelse.

Skruefundamentet er ideelt til modulbyggeri, naturbyggeri, legepladser, støjhegn, udestuer, sommerhuse, kolonihavehuse, tilbygninger, carporte, skure, solceller, terrasser og meget andet.

www.krinnerskruen.dk henvender sig til professionelle aktører inden for byggeri, virksomheder, boligforeninger og det offentlige, der har brug for et enkelt, sikkert og hurtigt fundament. Vi har bl.a. etableret fundering med skruefundamenter for NCC, Botanisk Have, Københavns Kommune, By & Havn, KAB, Bilsby, VIDA og mange flere.

Private kan læse meget mere om skruefundamentet og de mange forskellige løsninger på www.nemtfundament.dk, som henvender sig til gør-det-selv folk og private forbrugere, som har brug for hjælp til installering af et skruefundament til mindre projekter.